Der er i al fald nummer 1-20, men om I går glip af dem, ved jeg sgu ikke. Måske. Her er de i al fald som BeerXML (til import i programmer, der understøtter formatet) og PDF. Spørg mig endeligt, hvis der er noget I vil vide.

Nummer 001: Infonautens IPA
Min første all-grain øl, med et meget originalt navn. Eller. Det var en fin lille IPA, som sagtens havde kunnet trække meget mere humle. Der er overdrevet meget krystal-malt i, hvilket jeg ikke ville gøre i dag – men det gjorde at da jeg for et halvt år siden fandt den sidste flaske inde bagved, smagte den faktisk ok (om end ikke af humle overhovedet). Jeg vil dog umiddelbart ikke anbefale at andre forsøger at brygge den.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 002: Jul 2012
Min juleøl i ’12 var en dubbel med krydderier. Hvor originalt. Jeg kan huske at jeg lod mig inspirere meget til opskriften, men ikke hvorfra. Den blev udmærket, men jeg bliver nok aldrig fan af de pebrede noter fra Safale T-58 gæren. Med candi syrup i stedet for muscovado, færre / ingen krydderier og f.eks. Rochefort-gæren kan den blive helt udmærket, tror jeg.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 003: Abstraktion 1 – citron og ingefær
Min første helt originale ide. Den fungerede, så vidt jeg husker, rigtigt godt. Britisk humle, britisk gær. Frisk finish, og ingefæren jævnede sig fint ud med tiden.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 004: It comes in pints?
Hey, nu med smart navn! Det her er en britisk mild, meget inspireret af Palmer’s Oaked Mild fra afsnit 69 af Brewing TV. Det blev en god øl, om end den godt kunne have brugt lidt mere krop, som jeg husker det. Jeg hjemmeristede havregryn og lærte en hel masse om at lave simple øl.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 005: Black Amazon of Mars
IMPERIAL STOUT! Eller, næsten – lå lidt lavt med mæskeeffektiviteten. Det er en ok grundopskrift – i dag ville jeg nok skrue mere op for Special B og gære med en britisk gærstamme i stedet for en amerikansk. Og så mindre lakrids – smagen var gennemtrængende i over et halvt år.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 006: Rogue Robot
Hey, en IPA. Den gik virkeligt, virkeligt dårligt. Jeg ved ikke helt hvad der gik galt – måske gammel humle, måske en teknisk fejl fra bryggerens side, men resultatet smagte virkeligt grimt. Andre folk var rimeligt glade for den, men selv kunne jeg ikke lide den og endte med at hælde de sidste 5-6 liter ud. Maltbasen kan dog sagtens bruges som basis for en anden øl
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 007: Moon Girl
Jeg blev bedt om at brygge en hvedeøl, så det gjorde jeg. Den ville nok ikke vinde priser indenfor sin stilart, men den fungerede fint som sommerøl. Den var dog lidt sød i det – jeg mistænker gæren (som var Safbrew S-33, hvilket jeg af en eller anden grund ikke har noteret i opskriften). Szechuan-peberen var til gengæld en virkeligt god ide.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 008: October Rust
Det her var første gang jeg gik fra “god” til “virkeligt god” – og vel at mærke på en øl, som jeg lavede uden inspiration fra eksisterende øl. Ideen var en efterårsøl, med nogle af de smage og dufte, der findes i efteråret. Frugt, honning, røg. Og den blev som sagt god. Røgen var lige i overkanten, men ellers havde jeg intet at udsætte på den.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 009: Time Travel
– også kendt som IPA – the brewer strikes back. Efter fiaskoen med 006, måtte jeg op på hesten igen. Næsten samme malt, denne gang citra og magnum – og det fungerede langt bedre.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 010 – Den Sorte Pirat
Juleøl igen – som tiden går! Denne gang en ret simpel sweet stout med kakaonibs, rom, eg og vanilje. Den endte med at være let overkarboneret og ikke smage nok af rom, men ellers fin.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 011 – Jetpack
Jeg havde ikke lavet en stille og rolig, gør ikke så meget væsen af sig-øl siden 003, så her lavede jeg en helt straight kölsch. Den blev rigtig god.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 012 – Tripel Trouble
Nu skulle det være  – en stærk øl (over 10%) med al den udfordring til bryggeren og hans udstyr, som den slags fører med sig. Den fik hele armen – mæskede med en avanceret teknik (dekoktion) og brugte kun én malt samt sukker for at ramme en traditionel tripel. Sukkeret var halvt rørsukker, som jeg havde inverteret og halvt økologisk palmesukker. Og øllen blev – for første gang i min bryggekarriere – fremragende, og blev bedre med tiden. Gemmer på den allersidste flaske til en helt særlig lejlighed.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 013 – abstraktion 2: hyben og vildhonning
Med en så stærk øl, blev der noget urt tilovers, som jeg lavede til et fint lille eksperiment med hybenskaller og vildhonning, gæret med hvedegær. Den fungerede fint.
Hent som: BeerXML – PDF

Herefter gik der et år, hvor jeg ikke bryggede noget som helst (bortset fra lidt landvin), og da jeg skulle i gang igen, blev det med to næsten ens øl, efter den simpleste måde at brygge på overhovedet, SMASH (Single Malt And Single Hop). Sådan koblede jeg mig inde i faget igen.

Nummer 014 – Pale Planet
SMASH på Maris Otter-malt og Summit-humle. Stille og rolig, frisk at drikke i det tidlige forår.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 015 – Pale Planet 2: Simcoe strikes back
Ikke helt en SMASH, da jeg også kom havregryn i. Denne gang med Simcoe-humle, med masser af fyrenåle og lidt citrus. Mmmm. Jeg skal prøve at brygge SMASH igen, men måske med en helt anden indgangsvinkel.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 016: Rock Star
Min papsøn blev 18 og ønskede sig at jeg bryggede en øl til festen. Det blev en american wheat med centennial-humle. Næste gang ville jeg komme mere humle i og / eller bruge en gær med mere karakter.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 017: Ray Gun
Saison, baby! Med erfaringerne fra 013, ville jeg proppe hyben i endnu en øl – og det blev en saison, hvilket på mange måder er et helt naturligt valg. Det blev også en helt fremragende øl, som jeg ikke vil lave anderledes en anden gang. Om end jeg i dag nok ville opformere gæren fra en funky saison, som f.eks. en fra Brasserie Fantome.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 018 – Dark Planet
Igen en juleøl – denne gang en helt straight robust porter med tilsat solbærrom. Smagte godt, men gæren S-05 var klart et forkert valg. En britisk gærstamme næste gang. Jeg fik også overkarboneret den en lille smule.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 019 – Hyperdrive
Dette var tænkt som en slags hyldest til Brewdogs’ 5’o clock saint, som er en humlet amber ale. Jeg lærte dog på den hårde måde, at hvis der ikke står årstal på posen med humle, er der nok en grund til det. Jeg tror at opskriften er solid nok som sådan, og må se om jeg får tid til at prøve igen med noget friskere humle.
Hent som: BeerXML – PDF

Nummer 020 – Abstraktion 3: honning og kaffe
En lille ide, som skulle efterprøves i et lille 5 liters batch: brown ale, primært båret af aromamalte, tilsat honning og kaffe. Det fungerer rigtigt godt og jeg har et par flasker endnu, som står og hygger sig nede i kælderen og bliver mere modne. Den skal jeg skalere op på et tidspunkt. Både 019 og 020 er gæret på gærkagen fra 018.
Hent som: BeerXML – PDF

Her er et galleri med de labels jeg har kunnet finde.

Nævnte jeg humle? Fordi ingen andre øltyper er som denne en showcase for humle. Men det er ikke så ligetil som det lyder – hvis man tror man bare kan vælte en masse typer humle i, endda i rå mængder, kan man godt ende med en slem skuffelse i den anden ende af forløbet. Det er nemlig ikke så ligetil at få de forskellige smagsnuancer afstemt med hinanden, og for store mængder af humle a sammen med medium mængder af humle b, kan få øllen til at gå fra at smage frisk og pikant til at smage lidt af kattetis. Altså, som man forestiller sig kattetis smager.

Når noget er så råvareafhængigt, er det selvsagt også altafgørende at have de bedste råvarer, hvilket i forhold til humle i stor grad kommer an på friskheden. Man skal simpelthen ikke købe humle, der er ældre end et år, og jo kortere tid efter høsten man kan få fat på humlen og brygge med den, desto bedre.

Lo and behold, jeg fik fingre i helt friske forsyninger af de klassiske West Coast-humler Amarillo, Citra og Sorachi Ace. To the brewmobile!

Maltsammensætningen skal ikke gøre noget særligt væsen af sig, så der er ingen store overraskelser der.

Label? Jo, jeg er gået retro – gaming-retro, endda. Det tror jeg jeg vil gøre noget oftere.

Hent opskriften som BeerXML

Det “gik galt” da jeg skulle til at brygge den – jeg var overbevist om, at jeg havde mere pilsnermalt på lager, end jeg rent faktisk havde. Så måtte jeg se hvad jeg ellers kunne gøre – jeg havde en del Munich-malt på lager (kendt fra oktoberfest-øl og bock-stilarten, groft sagt), så jeg fyldte op med det. Det giver en mørkere, mere maltet øl end en Kölsch bør være, hvis man holder sig til stilartsdefinitionerne. Ikke at man nødvendigvis skal holde sig slavisk til stilarterne … så hep, jeg havde da også lidt rugmalt, som jeg lige kunne komme i. Ikke fordi jeg egentligt havde behov for det, jeg havde bare lyst. Nu er vi så ovre i noget roggenbier-agtigt, men heller ikke den definition dækker hvad jeg havde gang i. Ok, vi dropper de der stilartsdefinitioner for denne gang. REBEL REBEL!

Humlen gav sig selv – jeg havde lidt Pacific Gem tilovers fra et tidligere bryg, som jeg kunne bruge som bitterhumle, mens den vildt klassiske pilsner-humle Saaz kom i som aromahumle. Nok lidt til den anonyme side i de mængder jeg har brugt – kunne godt have fordoblet og tørhumlet – men jeg var ærligt talt ikke sikker på hvor frisk den humle jeg havde egentligt var (købe aldrig humle fra et sted, som ikke i det mindste årstalsmarkerer hvornår den er høstet).

Jeg bryggede øllen på første dag, hvor planeterne stod på linje, så efter noget tid blev øllets kodenavn THE STARS ARE RIGHT. Man er vel gammel Lovecraft-læser. Etiketten kunne så kun være noget med fangarme, for hvis ikke der er fangarme på etiketten, smager en Lovecraft-inspireret øl bare ikke lige så godt.

Hent opskriften som BeerXML

Det er min målsætning at brygge (mindst) en rigtigt stærk øl om året, og denne sæson skulle det være en mørk, stærk belgisk … eller vent, måske mere en barleywine? Jeg kunne simpelthen ikke beslutte mig, så denne opskrift er lidt fra begge verdener – candi syrup og pilsnermalt fra den belgiske tradition og gærtyper fra den engelske tradition. Hvorfor ikke omvendt? Jo, jeg kunne ikke få fat i en ordentlig belgisk gærstamme inden min bryggedag startede – og jeg havde en ordentlig børfuld gær, som jeg havde høstet fra min brown ale. Rigelige mængder sund gær er ret vigtig når man prøver at lave en øl over 10%. Så det her er … en mørk barleywine? Eller måske bare en stærk mørk ale. Ish.

Jeg havde et par målsætninger inden jeg gik i gang – jeg ville have “noter af tørrede frugter” som der så malende står i beskrivelserne og jeg ville lagre på egetræ, fordi når man selv rister det, kan man lige så godt bruge det til noget. Jeg valgte at kombinere de to formål : jeg tog et patentlågsglas og fyldte det med dadler, rosiner, tranebær, lidt chokonibs og en god håndfuld hjemmebrændt egetræ, hvorpå jeg hældte en masse halvgod rom oveni og lod det trække i en måneds tid. Da den primære fermentering var overstået, hældte jeg egetræ + rom i gæringstanken, hvor det nu står og gør sin magiske ting. Smagsprøverne er virkeligt lovende, men jeg kan først sige noget endeligt om et halvt år. Tidligst.

Og navnet? Så stor og vild en øl, må – i mit hoved, i al fald – være noget a la den store moder-UFO i Close Encounters. Undervejs muterede ideen, fordi jeg er gået i gang med at gense X-Files i forbindelse med den nye miniserie, der er på vej, så etiketten er endt som “hvordan ser FBIs optagelser af Moderskibet fra Close Encounters ud?”. Det var sjovt at lave den.

Hent opskriften som BeerXML

Jeg brygger en brown hvert efterår, og hver gang laver jeg for lidt. Hermed noteret: dobbelt portion efteråret ’16.

Når jeg brygger brown ale, er det efteråret jeg forsøger at fange – der er rund modenhed, søde frugter og friskhed i luften. Mine to ledestjerner er Tumbler fra Sierra Nevada og Brekle’s Brown fra Anchor Brewing. Ikke at der ikke findes bedre brown ales i verden – det gør der nok (kommer i tanke om en fra Lagunitas og så Mikkellers nu klassiske Jackie Brown), men det var Tumbler og Brekle’s, der først gav mig “åh, det her brown-halløj kan altså noget”-oplevelsen. Lur mig om ikke det er den, man prøver at genskabe i en eller anden grad.

Dette års udgave var meget tæt på at være som jeg ville have den – næste år en lillebitte smule røgmalt (vi snakker under 100g, snarere 50g) og mere markant aromahumle i større mængder (tænker umiddelbart Citra). Så er den der også.

Mæskningen foregår forholdsvist varmt for at lave restsødme – en restsødme, som også bliver muliggjort af gærvalget. Mangrove Jack M03 er (bl.a.) god til ikke at “æde” al sukkeret, men efterlade lidt til smagsløgene.

Denne gang var kom ungerne til mig og spurgte om ikke de måtte være med til at navngive den øl jeg lavede, og det måtte de klart. Det blev så til Werebear, som måske er lidt for vildt til en fundamentalt fredelig øl, men omvendt forstår jeg også associationen med en brun øl, som der endda er honning i.

Og måske var det også på tide at jeg bryggede en sej øl. Etiketten er lavet for at understøtte horror-elementet. Ja, campy. Hvad ellers?

Hent opskriften som BeerXML