HEY! Hvor er nummer 1-20?

Den kvikke læser (hej med dig!) har nok bemærket at opskrifterne her på bloggen starter med nummer 21. Betyder det så at der er nummer 1-20 og vi går glip af dem?

Der er i al fald nummer 1-20, men om I går glip af dem, ved jeg sgu ikke. Måske. Her er de i al fald som BeerXML (til import i programmer, der understøtter formatet) og PDF. Spørg mig endeligt, hvis der er noget I vil vide.

Læs videre “HEY! Hvor er nummer 1-20?”

Nummer 24: The Stars are Right

Jeg sagde det jo! Jeg ville brygge en traditionel, Kölsch-agtig ting og det gjorde jeg også … næsten. Det bliver i al fald til øl. God øl, endda – men det er ikke den lette, klare og lidt florale øl, som en Kölsch er. Men den smager rigtigt godt – frisk og klassisk europæisk med en let sødme – så jeg deler gerne opskriften.  Læs videre “Nummer 24: The Stars are Right”

Nummer 22: Mothership

Det er det store, vilde mål i langt de fleste bryggeres arsenal – den stærke, måske  endda ekstravagante øl, som holder nok procenter til at slå en mindre pony ihjel og som bare bliver bedre og bedre, som tiden går. Det kan være en stærk belgisk ale, en imperial stout, en barleywine eller noget helt fjerde – fælles for dem alle er, at de ikke er lige sådan at brygge. Faktisk skal man gøre sig pænt meget umage og det er lidt som en slags svendeprøve når den endeligt er på flaske og klar til lagring.

Det er min målsætning at brygge (mindst) en rigtigt stærk øl om året, og denne sæson skulle det være en mørk, stærk belgisk … eller vent, måske mere en barleywine? Læs videre “Nummer 22: Mothership”

Nummer 21: Werebear

Jeg ELSKER Brown Ale. Mange folk synes det er en lidt kedelig øltype, men når det bliver efterår og vinter, begynder jeg at længes efter mørkere øltyper – og det behøver ikke at være imperial stouts det hele. I mine øjne er Brown Ales (og Milds) den venligere, rundere udgave af de mørkere, lidt mere krævende porters og stouts.
Læs videre “Nummer 21: Werebear”