Nummer 22: Mothership

Det er det store, vilde mål i langt de fleste bryggeres arsenal – den stærke, måske  endda ekstravagante øl, som holder nok procenter til at slå en mindre pony ihjel og som bare bliver bedre og bedre, som tiden går. Det kan være en stærk belgisk ale, en imperial stout, en barleywine eller noget helt fjerde – fælles for dem alle er, at de ikke er lige sådan at brygge. Faktisk skal man gøre sig pænt meget umage og det er lidt som en slags svendeprøve når den endeligt er på flaske og klar til lagring.

Det er min målsætning at brygge (mindst) en rigtigt stærk øl om året, og denne sæson skulle det være en mørk, stærk belgisk … eller vent, måske mere en barleywine? Læs videre “Nummer 22: Mothership”